VP Vejrprognoser til regulering og styring
Vejrprognoser - regulering og styring af varmeanlæg og energistyring
Printvenlig notat 2015 2 sider: NOTAT Vejr-Prognose-Styring
Printvenlig folder 2013 4 sider: FOLDER Vejr-Prognose-Styring
Baggrund
En række forskellige leverandører er nu begyndt at markedsføre "PROGNOSESTYRING" efter VEJRPROGNOSER.
Teknikken har været kendt i ca. 15 år, men den har aldrig fået den store udbredelse i Danmark.
Vejrprognoser anvendes til at indstille ejendommens varmeanlæg, hvor man styrer fremløbstemperaturen til radiatorer efter de forventninger man har til den fremtidige udvikling i vejret og dermed de klimatiske belastninger der kommer på bygningen.
Der er altså tale om at man anvender lokale vejrudsigter (vejrprognoser) for at være på forkant med hvad varmeanlægget skal gøre.
Fordele og virkemåde
Fælles for flere forskellige styrings- og reguleringsformer er, at man ønsker at tilpasse den temperatur, der sendes frem til beboernes radiatorer efter behovet – typisk udetemperaturen. Når det er meget koldt skal man måske sende 75 °C rundt til radiatorer, og i forår/ efterår skal der måske kun sendes 45 °C rundt. Dette gøres fordi der er et relativt stort tab ved at sende for meget varme rundt i bygningen (f. eks. rørstrækninger i en kold kælder eller på loftet).
Den ene fordel ved at anvende vejrprognoser er at fremløbstemperaturen til radiatorer kan tilpasses meget præcist efter de faktiske klimaforhold (udetemperatur, sol- og vind-påvirkning). Alene her er der en stor besparelse, men denne kan også opnås ved andre avancerede styringsformer.
Den anden (unikke) fordel er, at der korrigeres for den fremtidige udvikling i klimaet/ vejret. Dette har stor betydning idet man udnytter bygningens varmekapacitet. Dette kan forklares ved at det typisk tager noget tid inden det udendørs klima trænger ind gennem bygningens vægge. Jo tykkere og tungere væggene er, jo længere vil forsinkelsen være. Men varmekapacitet, sol/skygge-effekter og vindpåvirkning vil variere fra bygning til bygning.
Man kan f. eks. forestille sig en situation, hvor man forventer en temperaturstigning og sol om 2 timer, så vil et anlæg der er tilsluttet vejrprognoser begynde at skrue ned for varmen med det samme. På den måde er det muligt at tage spidserne af fremløbstemperaturen i en hel række kortere perioder. Samlet set over året bliver det til en stor besparelse uden at der kommer for lidt varme frem til radiatorerne.
Nogle af systemerne fungerer ved at inkludere en eller flere temperaturfølere i et repræsentative indendørs rum. På den måde kan man løbende evaluere og vægte korrektionens størrelse samt dokumentere at den ønskede temperatur er til stede. Andre systemer fungerer bare ved at man forsøger at sænke fremløbstemperaturen mest muligt indtil der kommer klager fra beboerne om for lav temperatur.
Økonomi
Udgifterne til et prognosestyringsanlæg kan typisk deles i 2 dele:
Den ene del er anlægsudgifter til etablering af vejrprognose-modtagelsen og programmering mv..
Den anden del er et tillæg til abonnementet for at behandle og anvende de nødvendige vejrudsigter samt alt efter udbyder for at modtage vejrdata.
Den mulige besparelse afhænger af en række specifikke karakteristika for den enkelte bygning. De største besparelser kan opnås i bygninger med højt varmeforbrug og dårlig styring.
Besparelsespotentialet er typisk 5-10 % af det samlede energiforbrug til varme og varmt vand.
Der kan ikke spares på delen til varmt vand og for fjernvarmekunder kan der heller ikke spares på den faste afgift, som derfor er fratrukket den typiske besparelse.
Ser man på varmeforbruget alene, så vil der kunne spares op imod 15 %.
De fleste større anlæg får en beregnet tilbagebetalingstid på cirka 2 år.
Alternativer
Der kan være forskellige alternativer til prognosestyring. Det er selvfølgelig interessant for den enkelte boligforening at sammenligne forskellige energibesparende foranstaltninger.
For ejendomme som ikke har et CTS-anlæg i forvejen, vil det være fornuftig at begynde med at installere et CTS-anlæg først. Dette giver en god energibesparelse i sig selv og forbedrer drift og dokumentation. Derefter kan anlægget suppleres med data om vejrprognoser.
Mange eksisterende styrings-anlæg kan udbygges ved at tilkoble en vindmåler. Besparelsen er dog noget mindre end ved at anvende vejrprognoser – typisk 3 %.
Der findes en række forskellige systemer baseret på intelligente radiatortermostater eller intelligente varmemålere på radiatorer. Fælles for disse systemer er at de er relativt dyre, idet der skal monteres elektronik ved de enkelte radiatorer. Det er vores erfaring, at disse systemer kun er rentable, hvis delene i forvejen skal udskiftes.
Rådgivning om løsningen
Vi udfører rådgivning for boligforeninger, som er interesseret i CTS og vejrprognoser.
I samarbejde med leverandøren af vejrprognosesystemet tilbyder vi en samlet løsning til kunden.
Vi er eksperter i CTS-systemer for ejendommes varmecentraler - både med fjernvarme og med kedler - og ser nu muligheden i at integrere prognosestyring for at spare yderligere på energiudgifterne for vore kunder.
No cure – No pay
For tiden er vi ved at igangsætte nogle test-projekter med udvalgte eksisterende kunder for at høste flere erfaringer med systemet.
Disse test-projekter kører efter en 2-årig periode med ”no cure – no pay” - model, som indebærer at vi i samarbejde med system-leverandøren garanterer at udgifterne til systemet ikke kan overstige besparelsen.
Flemming Henrik Jørgensen, ingeniør & energikonsulent
Mylliin Energi Consult & Varmekonsulenterne
Vejrprognose-enheden SIP kan forbindes til TREND CTS-anlægget
SIP-enheden kan tilkøbes og forbindes til TREND-anlægget. Efter en omprogrammering af TREND-programmet, hentes og bearbejdes vejrdata fra internettet til korrektion af styringen af CTS-anlægget. Grafer og lister af værdierne kan hentes og ses på skærmen. Se CASE 100557 under CASE-STORIES.