Fast effektbetaling til fjernvarme - efter energirenovering​

Effektbetaling (uddrag fra http://www.hofor.dk/fjernvarme/prisen-pa-fjernvarme-2014/)

Effektbetaling er betaling for den effekt, der er nødvendig, for at opvarme ejendommen. Effektbetalingen er et fast årligt abonnement, som fastsættes af HOFOR på baggrund af ejendommens størrelse, anvendelse og hvor godt den er isoleret (tilslutningseffekten). Effektbetalingen er uafhængig af forbruget.

Prisen for effektbetaling er 221,98 kr. (i 2014) pr tilsluttet kW pr. år inkl. moms (211,40 kr. i 2013).

Antal kW fremgår af den aftale om fjernvarmelevering, som er indgået for din ejendom.​


Når der er foretaget energirenovering i en ejendom f.eks. efterisolering

kan der være mulighed for at få nedsat den faste effektbetaling (fast afgift) hos HOFOR.

Der er ingen frist for ansøgningen – og der kan ansøges, når ændringerne er udført.

​Det vigtige for en mulig nedsættelse er, at man kan eftervise og argumentere godt for at ejendommen er blevet efterisoleret til et forbedret niveau.

​Lidt forenklet sagt opererer HOFOR med 3 isoleringsgrader for fastsættelse af den faste afgift – god, middel og dårlig, svarende til henholdsvis 60, 80 og 100 W/m2 effekt i ”varmetab”, hvilket ganges med ejendommens størrelse i m2 og beregnes til årets beløb for effektafgift i kr.

​Da der kun er 3 trin i denne graduering (og det i øvrigt er op til HOFORs egne regnemetoder), så er det relativt svært at komme fra en kategori til en anden.

​Det gode ved en eventuel nedsættelse er, at denne fortsætter hvert år i fremtiden i form af en kontant besparelse. Derudover er tendensen at grund-indekset for den faste afgift stiger - udover inflationen, idet den faste afgift fra 2013 til 2014 steg 5 %.

​Grundtanken med at HOFOR opkræver en fast afgift er, at det skal være en slags afbetaling på forsyningssystemet (værkerne og ledningerne i jord). Men vi mener, at denne faste afgift generelt er for høj – og at den reducerer incitamentet til energibesparelser. Derfor er vi principielt af miljømæssige hensyn modstandere af den faste afgifts niveau.

​Den faste afgift for ejendommen fastsættes således ud fra 2 parametre – isoleringsgraden og det udregnede areal i m2. Arealet udregnes efter en kompliceret formel hvor boligarealet og halvdelen af kælderen er det primære. Når vi efterregner og ansøger, så kigger vi på begge parametre – og i en del tilfælde kan der også optimeres lidt på beregningen af arealet.

Varmekonsulenterne kan ansøge om nedsættelse af effekten for ejendommen

Vi vil gerne (på baggrund af supplerende oplysninger fra ejendommen) påtage os opgaven at ansøge HOFOR om nedsættelse af ejendommens faste afgift, hvis vi vurderer at der er en rimelig sandsynlighed for at HOFOR vil nedsætte den faste afgift – men der kan ikke på forhånd garanteres, at det vil ske.

Vi kan tilbyde at vores honorar for ansøgning af nedsættelse af den faste afgift hos HOFOR kan ske på 2 måder:

Den ene måde er at ydelsen afregnes efter medgået tid.

Den anden metode er ”no cure – no pay” – forstået på den måde at vi kan aftale at vores honorar bliver det første års besparelse. Hvis vi ikke får afgiften ned – så skal I ikke betale.​

Hent printvenlig pdf-fil: Effektbetaling - nedsættelse.​